Om OS


Vi er meget mere end et anbringelsessted. OS er et hjem skabt af ildsjæle, til en særlig gruppe af unge drenge som ofte kan føle sig efterladt og overset - og ikke mindst misforstået, af deres omgivelser.


Hos OS er det ikke medarbejdere eller ledere der sætter barren for, hvad de unge kan udrette og opnå. Vi støtter de unges håb og drømme og kortlægger sammen med den unge, hvad der skal til for at opnå dette. 


Vi tror på at, der bag enhver handling er en god intention, også selvom det ikke altid opleves som hensigtsmæssig.

Aktiviteter som kerneelement

Hos OS vægter vi aktiviteter i de unges liv meget højt. Vi har erfaret, at ved at holde de unge fysisk aktive og skabe fællesskaber for de unge i en given aktivitet, vil det være muligt at bidrage til at mindske gamle mønstre og sætte noget livsbekræftende og erfaringsdannende i stedet for evt. misbrug og dårlige selskaber. Vi ved, at kedsomhed og inaktivitet ofte fører til at de unge søger uhensigtsmæssige velkendte mønstre.

Den narrative metode


Hos OS arbejder vi med den narrative metode, som er særligt velegnet til vores målgruppe af unge. De unge der anbringes hos os, bærer ofte på en negativ fortælling, som påvirker deres selvopfattelse og måden, de opfattes af andre. Disse Fortællinger er afgørende for, hvordan man er sammen med andre mennesker, og former både de unges  selvopfattelse og forståelse af verden.


En negativ dominerende fortælling kan stå i vejen for, at de unge kan støttes i at leve det liv, de ønsker og drømmer om. Det er derfor essentielt for os at arbejde med disse fortællinger og hjælpe de unge med at skabe flere positive og meningsfulde forståelser af deres liv og fremtid. 


Den største begrænsning for udvikling er, i vores optik, de begrænsende fortællinger vi har om os selv, koblet med det begrænsende syn andre har på os.


De unge har løbende samtaler, hvor den narrative metode vil være omdrejningspunkt. Her vil den unge hjælpes med at eksternalisere de udfordringer han måtte have, og støttes i arbejdet mod en ny og mere foretrukken identitetskonklusion. 


Medarbejdere

De personlige kompetencer for medarbejdere der ansættes på Opholdssted Syd, er meget væsentlige som supplement til uddannelse og erfaring.


Den tilgang og de metoder der arbejdes med, fordrer et menneskesyn der skal udleves i alle kontakter med de unge, med kolleger og med samarbejdspartnere.


At evne at danne stærke relationer med de unge der har oplevet svigt og kan have udviklet mistillid til andre, kræver vedholdenhed, ægte interesse og en åbenhed for at de unges perspektiv er lige så væsentligt som ens eget. 

Medarbejdere er i stand til at stå fast på aftaler uden at eskalere en situation, kan aflede, motivere og tale ind til den unges gode intentioner for sig selv og andre.


Som medarbejder på OS går man forrest og derfor har de også den fornødne selvindsigt for egne triggerpunkter, og har kontrol over magt/tillid begrebet i enhver situation.


Når mennesker arbejder med mennesker, har de også deres egne erfaringer, fortællinger og forforståelser med ind i relationen. Hos OS er medarbejderne indstillet på at lade sig forstyrre i disse, af ledere, kollegaer og ikke mindst de unge. Ligesom medarbejdere altid finder deres egen andel i feks konflikter med de unge.


Relationsarbejdet anses af OS som altafgørende, for at vores mission og vision skal lykkedes.

unsplash