Overordnet fokusområder for indsatser
Sundhed og Trivsel
Uddannelse og beskæftigelse
Relationer og selvstændighed
Opgaven med at sikre beboernes sundhed og velvære, er en væsentlig del af omsorgsarbejdet og hverdagen på Opholdssted Syd. Det er dog også en kompleks opgave i den forstand, at indsatserne bevæger sig på tværs af pædagogiske og sundhedsfaglige forståelser.
OS har medarbejdere med sundhedsfaglig uddannelse til at sikre kvaliteten af de sundhedsfaglige opgaver, og der er en tydelig opgave-og ansvarsfordeling mellem ledelse, sundhedsfaglige og pædagogiske medarbejdere.
På opholdssted Syd er det vores mål at sikre, at alle unge deltager i et meningsfuldt tilbud, der understøtter deres udvikling og trivsel. Vi anerkender vigtigheden af at holde de unge engagerede i aktiviteter, der fremmer deres læring, sociale interaktioner og personlige vækst.
Ved indskrivning gennemfører vi en grundig vurdering af den unges tidligere erfaringer, interesser og behov.
Vi udarbejder en individuel plan for hver ung i samarbejde med den unge selv og relevante interessenter som forældre, værger og skole- eller arbejdspladsrepræsentanter.
På Opholdssted Syd har vi indsigt i og forståelse for, at de unge har brug for sunde relationer, sociale fællesskaber og berigende fritidsaktiviteter for at leve et selvstændigt liv.
Det er sandsynligt at de unge har udfordringer socialt, og har brug for at udvikle kompetencer og lære sociale spilleregler, for at kunne begå sig i ligesindede fællesskaber uden for hjemmet/opholdsstedet.
Medarbejdere bisidder alle stærke kompetencer inden for fritids-og foreningslivet, og de aktiviteter de unge vil få del i på Opholdssted Syd, vil have det formål at træne og styrke de unge i at fungere socialt.
Derudover er vores holdning at det er af meget væsentlig betydning for unges trivsel og udvikling, at anbringelsessted har de fornødne kompetencer til at støtte op om relationen mellem de unge og deres forældre.